Lidt historie om Vedbæk Sejlklub

Historie:

Vedbæk Sejlklub (VS) blev stiftet den 20. februar 1951 som en social forening for Vedbæk Havns sejlere. Havnen var på det tidspunkt ikke særlig stor, og der var ca. 50 medlemmer.

I 1964 besluttedes det at oprette en sejlerskole, der har fungeret siden, til glæde for de mange der har fået deres grundlæggende sejlererfaring her.

VS oprettede også en jolleafdeling, hvor børn og unge fik mulighed for at boltre sig i det våde element under betryggende forhold.

Med havnens udvidelse i 1969 og de mange familier der købte båd i 70erne og 80erne og med oprettelse vores surf afdeling, fik sejlklubben en kraftig medlemstilgang, og vi er i dag ca. 450 medlemmer.

I dag:

VS er en meget aktiv sejlklub, der giver udfoldelsesmuligheder til alle aldersgrupper. Inden for det sportslige arrangerer VS nogle af landets største kapsejladser. Vi har omkring 10 store stævner hvert år fordelt på joller, surfere og kølbåde. Samtidig har alle afdelinger i sejlsæsonen også ugentlige kapsejladser og træning for medlemmerne af VS.

VS sejlerskole er også et stort aktiv for klubben, der hvert år giver voksne muligheden for at lære at håndtere en båd og evt. tage et duelighedsbevis.

Også de sociale arrangementer som Familiesejlads, fællesspisning, foredrag og fester er i fokus i VS, for uden et godt sammenhold er der ingen klubber, der fungerer.

Har du lyst til at være medlem af en sejlklub med visioner, er Vedbæk Sejlklub  stedet for dig.

Henvend dig trygt til formanden eller et af vores bestyrelsesmedlemmer, de vil med glæde besvare dine spørgsmål! Du kan finde os under Organisationen i menuen.

 Med venlig hilsen

Formanden

Vedbæk Sejlklub  Erindringer fra de første 50 år

af Frede Vinum, formand emeritus for Vedbæk Sejlklub  

Med anledning i at vor klub runder 50 år er jeg blevet bedt om at skrive et historisk tilbageblik. Jeg kom første gang i Vedbæk Havn i 1956, så på en måde bliver det min egen historie jeg skal fortælle.

Lad mig starte med at sige, at jeg da selvfølgelig har lavet lidt research for at genopfriske eller forny min viden om Vedbæk Sejlklub. Det har ikke været helt let for nogle års vedkommende, så en del af beretningen er blevet til på baggrund af dels min egen hukommelse og dels samtaler med andre af de gamle medlemmer af enten Vedbæk Sejlklub eller af motorbådsklubben. Det kan godt være, at enkelte årstal er forkerte, og der kan være enkelte fejl, som jeg på forhånd  undskylder for.

Det er med vilje, at der næsten ikke bliver nævnt navne i denne beretning. Det har simpelthen været for vanskeligt at skulle skelne mellem de, der bør nævnes, og de der ikke behøver at nævnes.

I efteråret 1960 lykkedes det mig at finde en ledig lejlighed i et nybyggeri i Nærum, og jeg husker, at noget af det første, jeg gjorde var at ringe til den daværende formand for Vedbæk Sejlklub for at melde mig ind.    "Det var da hyggeligt, sagde han – det er jo ikke så tit, vi får nye medlemmer, men nu er vi så 71 !”. Det var dog lidt skuffende, at han ikke kunne hjælpe mig med bådplads i havnen. -  Men snak med havnefogeden", sagde han, " -  og tag en flaske snaps med".

Den samtale husker jeg stadig i detaljer: Havnefogeden boede  øverst oppe i et hus på det nordlige hjørne af havnen , dér hvor der nu er parkeringspladser. Jeg fremførte mit ærinde og fortalte bl.a., at jeg var tandlæge, og agtede at åbne praksis i Nærum engang med tiden. Straks fremdrog fru Havnefogeden en stor pose fyldt med tandproteser fra en kommodeskuffe, og begyndte at fortælle om alle sine problemer med at finde en tandlæge, der kunne lave proteser der duede.

Jeg var temmelig uerfaren, men burde have anet, at opgaven var umulig. I stedet fortalte jeg om, at jeg underviste på Proteseafdelingen ved Tandlægehøjskolen – hvilket var rigtigt – og tilbød på stedet gratis protesefremstilling. Jeg fandt senere ud af,at jeg ikke var den eneste tandlæge, der havde fået fast plads i havnen på de vilkår, men jeg fik da min plads. Nok om det – få år senere fik vi en pensioneret søofficer som havnefoged, og han fik hurtigt ryddet op på havnen og fik sat ventelister i system.

Det var den 21/2 – 1951, står der på stiftelsesdokumentet, at en kreds af  sejlere i Vedbæk besluttede at stifte en sejlklub med det formål at styrke sammenholdet mellem sejlere i Vedbæk Havn .

Protokollen over bestyrelsesmøderne er håndskrevne og paginerede, og er egentlig ganske morsom læsning. Ikke mindst når man husker de navngivne personer og kan sætte ansigter på. For at skaffe flere medlemmer besluttedes det at afholde et propagandamøde i Vedbæk Biograf, der blev drevet af et af bestyrelsesmedlemmerne og stillet gratis til rådighed for den nye klub. Man vedtog at møde op hos sognerådsformand Schneider for at bede ham om at holde en tale ved mødet, men som der står i protokollen: ”Han virkede ikke synderligt interesseret deri ”

Den første bestyrelse og de fleste medlemmer (ca. 25) var overvejende motorbådssejlere , men det var nu ikke så mærkeligt endda. 
  

Da Valutakontoret (senere Varedirektoratet ) i 1950 så småt måtte begynde at åbne for bilimporten efter krigen, så steg  efterspørgslen efter benzin så meget, at det tærede yderligere på valutabeholdningen Regeringen indførte derfor en benzinafgift og brugte som grund, at landets veje trængte stærkt til reparation og fornyelse. Afgiftskassen blev derfor kaldt vejmillionerne. Danske sejlere, forenede i sejlerdagen, protesterede mod, at benzinkøb til deres både skulle beskattes, når man nu ikke brugte vejene. Regeringen besluttede derfor, at en vis pulje kunne uddeles til sejlerdagen, der så skulle fordele dem videre til registrede sejlforeninger.

Et af de første tiltag var da også at tilmelde Vedbæk Sejlklub under sejlerdagen, hvilket medlemsskab blev anerkendt allerede i maj 1952. Medlemmerne blev herefter -  udover navn og adresse - også bedt om at oplyse om det antal HK, man havde enten inden- eller udenbords, og så blev puljen fra vejmillionerne fordelt til de enkelte klubber efter det antal HK, klubberne disponerede over.

Blandt de første arrangementer, klubben lavede, var det såkaldte "Pålidelighedsløb". Motorer i både var dengang ikke særligt pålidelige, og det var sjældent man kunne sejle en tur rundt om Hven uden at have haft motorstop . Disse pålidelighedsløb fortsatte langt op i 60´erne, hvor jeg husker, at løbet sidste gang blev vundet af  LA-krydseren ”SHANGRI-LA”.  

Der var nu også stor interesse for at lære om sejlads og navigation. Til formålet indkøbtes allerede den 29/8 – 1951 den første klubbåd, kaldet ”AVANCE”, for en sum af kr. 2.800.-,  hvilket blev oplyst var meget billigt. Jeg har desværre ikke haft tid til at finde ud af bådens senere skæbne.

Beløbene, der tilgik klubben fra sejlerdagen, var jo ikke store for sejlbådenes vedkommende, men jeg har fået oplyst, at for en stor motorbåds vedkommende kunne det dreje sig om 8-900.- kr.  Sidst i 50´erne faldt det derfor motorbådsejerne for brystet, at de jo betalte mere til klubkassen end sejlerne, og der blev stillet forslag om, at pengene skulle udbetales direkte til medlemmerne efter det antal HK, man rådede over. Da forslaget faldt, brød motorsejlerne ud og dannede i 1959 Vedbæk Motorbådsklub.

Det var endda samme år, hvor klubbens første klubhus blev bygget og indviet. Et lille hyggeligt hus med kistebænke langs væggene, hvor  medlemmernes maling og andet grej kunne ligge. Der var også et lille køkken, og midt i gulvet var en lem, der førte ned til et hulrum, der lige kunne rumme en kasse øl (50 flasker ).

I løbet af 1963 og 1964 holdt jollerne deres indtog på havnen. Et af bestyrelsesmedlemmerne foreslog, at klubben indkøbte en kragejolle for at kunne give de unge lidt opdragelse til søs, men inden da havde jollerne allerede organiseret sig som selvstændig klub. Først i 1965 fik Vedbæk Sejlklub en egentlig juniorafdeling med organiseret træning og undervisning. Der blev indkøbt en brugt juniorbåd, J 172 kaldet ”KNUD”, fra Hellerup Sejlklub. Jollerne, hovedsageligt Optimister kaldet VSOP´ere, blev først integreret som en del af Vedbæk Sejlklub i 1968, idet der i starten var lidt personfnidder mellem lederne. Jolleafdelingen voksede forrygende hurtigt i de følgende år, hvor alle skulle bygge en Flipperjolle til afløsning af Optimisten. Det gav liv på havnen i nogle år, men i dag ligger der kun én Flipperjolle tilbage, mens der er et utal af Optimister.

I 1968, hvor den nye havn blev bygget, steg medlemstallet fra ca. 80 til over 200, og det gav plads i økonomien - så meget, at Vedbæk Sejlklub i foråret 1970 kunne købe en splinterny Lynæs motorjolle, der fik navnet ”SERVUS”.

Da benzin-refusionsordningen ophørte, forsøgte bestyrelsen at kapre tabte medlemmer tilbage fra Vedbæk Motorbådsklub på en lidt klodset måde. Dette førte på ny til en splittelse, og en tredje klub blev dannet under navnet Vedbæk Yachtklub, hvilket navn ellers var påtænkt  fusionen mellem Vedbæk Sejlklub og Vedbæk Motorbådsklub . Jeg husker ikke nøje, hvor mange år den nye klub fik, men den blev aldrig nogen større klub.

Med alle de nye medlemmer i sejlklubben begyndte det gamle klubhus at stramme over skuldrene. Der var et par fremsynede arkitekter, der arbejdede på et større helhedsprojekt, men det mest praktiske "her- og-nu projekt" blev realiseret. Frivillige medlemmer blev inddelt i arbejdshold, aften og week-ends blev der arbejdet under kyndig professionel ledelse, og standerhejsningen i 1971 kunne foregå i Sundets flottest beliggende restaurant med plads til 80 spisende gæster.

I de kommende år forvandlede restauranten sig dog mere og mere til et værtshus, hvor de sejlende medlemmer ikke mere brød sig om at komme. Det gik endda så vidt, at et medlem skriftligt anmodede bestyrelsen om at fjerne skiltet med Vedbæk Sejlklub og lade det erstatte med "Byens Billigste Bodega". 
 

Allerede i slutningen af 70´erne og specielt i begyndelsen af 80´erne var der igen gang i planerne om et nyt og større klubhus, og adskillige mere eller mindre vidtløftige projekter så dagens lys. De mange projekter må have irriteret kommunalbestyrelsen betydeligt, for pludseligt begyndte man på Rådhuset at interessere sig for Vedbæk Havn.

Først måtte der dog vedtages en lokalplan for hele området, og i 1985 kunne planen sendes til høring. Der blev udskrevet en arkitektkonkurrence, og et fagligt meget kompetent udvalg besluttede sig for et projekt lavet af firmaet Vandkunsten .

I forvejen havde havnens brugerklubber indsendt ønsker om, hvor mange kvadratmeter man havde behov for, og der blev fra arkitekternes side taget hensyn hertil. Først da byggeriet stod næsten færdigt, gik det op for klubberne, at de skrå tage og rørledninger m.v. havde beskåret brugeligheden af gulvarealet med næsten en trediedel!

I det gamle juniorhus (skur) havde 10 drenge samtidigt kunnet tage bad fra 5 brusere i et rum på ca. 15  kvm.  Nu kunne de kun bade 2 ad gangen i et rum på ca. 20 kvm. Sådan var der en hel del begyndervanskeligheder, og det gik jo ikke helt stille af. Da det yderligere kom frem, at bådpladslejen ville stige temmelig voldsomt, blev der rigtig ballade. Igen en gang blev der stiftet en ny klub, nemlig: Vedbæk Bådelaug. Der var rigtig mange knubbede ord mellem Havnebestyrelsen og bådelauget, men som det plejer i den slags sager, mildner tiden sindene.  Efterhånden som de nye huse blev taget i brug blev de lidt efter lidt også forbedret så meget, at de blev brugelige.

At få et egentlig klubliv op at stå ligesom i gamle dage er imidlertid ikke lykkedes trods mange anstrengelser. Det er dog nok mere tidens skyld end det er lokalernes.

I slutningen af firserne opstod en ny form for sejlsport i havnen. Windsurfing blev overordentlig populært, men de containere, kommunen havde stillet op på sydstranden, blev aldrig populære hos havnens genboer. Med nybyggeriet fik surferklubben  havnens bedste udsigt og store lokaler til at boltre sig i. Det gav et sådant boom i tilgang af nye medlemmer, at der i dag - mindre end 10 år efter - er planer om dels at udvide klubhus syd og dels fremover at kunne disponere over de rum, hvor Trørød Sportsdykkerklub tidligere holdt til. 

Kølbådssektionen – de oprindelige stiftere af Vedbæk Sejlklub - har også haft fart på. Hvor oprindeligt de fleste sejlklubber i Sundet, udover KDY, kun arrangerede aftenmatcher samt en Hven rundt hvert efterår, så kom Vedbæk Sejlklub med en rigtig havkapsejlads, nemlig Hesselø-Tylö sejladsen. Der var rigtig mange deltagere i 70´erne, og sejladsen har haft mange navne efter de forskellige sponsorer. Da interessen for 3-dages sejladser efterhånden svandt ind, blev den lavet om til 2-dages banesejlads, og den har stadig god tilslutning, sidste efterår under navnet Scandlines Cup.

Klubbens største arrangement, der nu hedder MUM-Stelton Cup, samlede på sin højde 800 deltagere, og det siges om Gordons Gin Cup, som den hed dengang, at det var verdens største banesejlads. Sejladsen  er for øvrigt den oprindelige Hven rundt .

Hvert år arrangeres også en familietur . Den hed oprindelig "Hven halvrundt" og foregik på den måde, at første mærkerunding var Haken Fyr, hvorefter man spiste frokost i Bäckviken Havn. Sejladsen hjem derfra var altid en ekstra oplevelse.

På trods af, at der på landsplan er faldende medlemstilgang til sejlklubberne, så har Vedbæk Sejlklub kunnet fastholde sit medlemstal. Det skyldes ikke mindst Surferafdelingen . Det skal her noteres, at surferne i år 2000 vandt DM for klubhold.

Vedbæk Sejlklub  har i dag ca. 430 medlemmer, og det skal også noteres, at der blandt kølbådssejlerne sidste sæson også kunne findes en dobbelt verdensmester.

Frede Vinum