Nyheder
Vi har afholdt 1. afdeling af Vedbæk Classic
D.18 Juni blev den første afdeling af Vedbæk Classic sejlet. Vejret bød på 4-8 ms fra syd, og selvom der var store tunge regnskyer på vejrkortet afskræk det ikke folk i at deltage. 22 deltager sejlede på alt fra Kona-boards, gamle raceboards og sup-boards. Der var ca. 25 års forskel på det ældste og yngste kit!
Banen bestod af et krydsben efterfulgt af en down-wind slalom, efterfulgt af kryds igen. Det bød på action-packed jibes, taktiske krydsben og travlhed ved mærkerne. Første start var meget domineret af kona-sejlerne som strøg afsted i den lette vind. Efter en øl-pause tiltog vinden, og de ”tidlige-90er-boards” viste hvordan kagen skulle skæres.
Efter 3 sejladser var der grill på stranden, samt præmieoverrækkelse med præmier fra den lokale vin-handel, Quiksilver Lyngby og Restaurant Nautilus. Næste og sidste afdeling af Vedbæk Classic finder sted d.27 August, hvor den samlede vinder, og dermed Danmarks bedste longboarder, bliver kåret!
Yiha!
|