Ansvar
Sejlerskolens skippere er dygtige erfarne sejlere, som stiller deres viden og sejlbåd til rådighed for sejlerskolen uden at modtage honorar. I forsikringsmæssig henseende er sejlerskolens elever derfor gæster på skipperens båd. Sejlerskolen har forsikret skoleskipperne og evt. bonustab på deres både, men eleverne er ikke dækket af nogen forsikring betalt af sejlerklubben eller sejlerskolen, ligesom Vedbæk Sejlklub ikke kan gøres ansvarlig for eventuelle uheldige begivenheder om bord i forbindelse med skolesejladsen.
Sejlerskolens forsikringer dækker kun større og væsentligere skader. Kommer du til at ødelægge noget udstyr eller tabe noget over bord, så forventes det, at du selv dækker skipperens omkostninger til at købe noget nyt.
Skipper er ansvarlig i henhold til Søloven, hvorfor besætningen skal rette sig efter hans anvisninger, da han skal sikre at besætning og skib kommer helskindet i havn.