image

Nyheder

Kære surfere!
Det er ved at blive forår, og det er tid til at få klubben tøet op!
Som noget nyt i år starter vi sæsonen med en ”general-forsamling” den 12 APRIL KL 19:30 i klubhuset. Til dette møde informere bestyrelsen om de beslutninger, som er taget for den kommende sæson. Det gælder både beslutninger om nyt grej, grejpolitik, stævner, sociale arrangementer, nøglesystem m.m. Derudover vil man også få mulighed for at komme med forslag/spørgsmål.
Vedbæk 2011 filmen vil også blive vist her! Filmen består af 23min amatørklippede scener med windsurf, surf, gode minder og ikke mindst pinligheder.

Udover det inviteres der også til forårs-klargøring SØNDAG D. 21 APRIL KL. 10 – 14.
Der er allerede nu lagt en slagplan, for opgaver der skal udføres.. Derfor er det vigtigt, at møde til tiden, så vi kan komme ordentligt i gang. Klubben sørger for øl/sodavand, samt god musik, hvilket gør at det bliver en hyggelig dag for alle

For skabsejere er det et krav, at møde op på dagen, hvis man ønsker at beholde sit skab. Hvis man er forhindret i at møde op på dagen skal man sende en mail, hvis man ikke vil have Mads’ rødglødende vinkelsliber til at klippe låsen op!
Vi har heldigvis RIGTIG mange nye medlemmer, som tripper om at få lov til at få skabsplads nemlig. Ligeledes er det en god idé at møde op, hvis man har ønske om et skab.

Vi glæder os til at se dig i klubben:)

Din bestyrelse