image
image

Surfskole  2012 

Vi begynder surfskole undervisningen søndag den 13. maj 2012

Herunder ses en oversigt over hvilke hold der kører hvornår:

Surfskolesæson 2012

      Maj         Juni          August  September 
 13.  3.  1. 2. 
 16.  6.  5.  5.
 20.  10.  8.  9.
 23.  13.  12.  12.
 27.  17.  15.  16.

 

   .                                               

 

 

 

 

Hvornår foregår det?
Surfskolens sæson starter i maj måned og slutter i slutningen af september. Der er undervisning onsdage kl. 16.30 -19.30. og søndage fra kl. 09:00 til 12:00, i henhold til skemaet ovenfor. Der kører ét hold om måneden, hvor der undervises i fire forskellige lektioner. Du skal kunne deltage i alle lektioner. Kurset afsluttes med en teoretisk og en praktisk prøve. Efter tilmelding til surfskolen tilsendes kursusmateriale på mail.      

Hvordan foregår det?   Du er tilmeldt så snart din betaling er modtaget. Der tages dog forbehold for overbookede hold. Efter registreret betaling bliver du kontaktet. Der kan være max 10 elever på et hold, da vi råder over et vist antal surfbrætter.   Du kan IKKE deltage i undervisningen, hvis kurset ikke er betalt!  

Hvordan er undervisningen indrettet?  
Undervisningen indeholder både teori og praksis, og vi prioriterer undervisningen på vandet højt. Kurset afsluttes med en skriftlig teoretisk prøve og en praktisk prøve på vandet. Prøverne skal bestås, for efterfølgende at kunne låne klubbens udstyr.  

Hvor foregår det?  
Undervisningen foregår ved vores klubhus på den sydlige strand ved Vedbæk Havn (Klubhus Syd).      

Hvem?  
Hvis du er 13 år eller derover og kan svømme min. 200 meter, kan du deltage på surfskolen.  

Hvad skal jeg medbringe?  
Du skal medbringe badetøj og håndklæde. Du kan låne våddragt og svømmevest af klubben. Det anbefales at købe vådsko, da klubben kun har et begrænset antal. Ellers kan gummisko også benyttes. Det anbefales desuden at medbringe lidt mad og drikke, da man ofte er træt og sulten efter undervisningen.      

Hvad koster det?  
For at deltage på kurset kræver det, at du er medlem af Vedbæk Sejlklub. 
Under 25 år

 Indmeldelsesgebyr    250 kr. 
 Kontingent        750 kr. 
 Surfkursus    600 kr.
 I alt  1600 kr.

over 25 år

 Indmeldelsesgebyr     325 kr. 
 Kontingent     900 kr.
 Surfkursus     600 kr.
 I alt  1825 kr.

 

Hvad indgår i prisen?  
Gratis lån af våddragt og svømmevest sæsonen ud.  

Gratis lån af skolens udstyr sæsonen ud. (Dette foregår på eget ansvar).  

Hvis du ønsker at deltage i et af vore kurser, kan du tilmelde dig her på hjemmesiden.  Notér først det beløb du skal betale, og klik derefter HER for at gå til vores tilmeldingsblanket. I tilfælde af overtegnede hold, bliver du kontaktet. Ellers modtager du en mail med info ca. en uge inden holdstart.