 Vedbæk Classic 2012 EAST COAST SLOWDOWN
Ærede surfere og sejlere
Igen i år bliver succesen fra de sidste 4 somre gentaget.
Vedbæk Classic er stævnet/arrangementet, som trækker gennemsnittet ned på tempo, ambitiøsitet og alvor i den danske stævnerække. Til gengæld bliver pionerfanen holdt højt når Vedbæk Surfklub i år, inviterer til Vedbæk Classic - EAST COAST SLOWDOWN den 2. juni 2012. Der skrues i år ekstra op for hygge, sportsmanship og stil når klubben, inviterer til klassisk race med de lange brædder, trekantede sejl, pastelfarvede bade shorts og kolde drinks. Det gamle udstyr skal atter sendes på det åbne hav og dyste i Øresunds bølger om den eftertragtede titel som "danmarks bedste longboarder".
Sejladsbestemmelser samt info findes på www.vedbaek-sejlklub.dk og på Vedbæk Surfklubs facebook side.
Som noget nyt i år tilbydes GRATIS lån af trekant-sejl (kun sejl), og muligheden for at konkurrere i fristils-disciplinen efter sejladserne (hvis omstændighederne tillader det).
Husk - alle er velkomne så længe din planke er længere end 3m og klud mindre end 9,5M2.
Så se at få støvet dit gamle bræt af, puds sværdet, stryg poloen og gør dig klar til banebrydende langsomt tempo og ukontrolleret langbrætsaction til dette års version af Vedbæk Classic!
Tilmelding sker på dagen!
Alkoloha
|