Masteteams står klar til at hjælpe dig med masten

Foråret pibler frem og det er snart tid til at få båden tilbage i vandet.

Igen her i 2024 bliver der mulighed for at få hjælp til at få masten sat på båden. Det er Vedbæk Sejlklub, der har taget initiativ til det, der hedder "Masteteams", hvor sejlere hjælper sejlere med at få masten hejst op og sat på båden. Det er en opgave, der kræver erfaring og 2023 viste, at det er en god og populær måde at få hjælp på.

Initiativet blev godt modtaget og vi gentager derfor successen i år. Masteteams henvender sig til alle - både erfarne og mindre erfarne - der kan bruge et par ekstra hænder til at sætte mast på båden - og er klar til at hjælpe de andre i teamet.

Mastekranen vil være forbeholdt ”Masteteams” på følgende dage/tidspunkter:

24. april kl 16.30 - 20.00
27. april kl 7.30 - 11.00
28. april  kl. 7.30 - 11.00

Man tilmelder sig et Masteteam ved at kontakte Lars Hasselager på email: lars.hasselager@gmail.com og oplyser bådnavn, skippernavn, ønske til dato(-er) og sit telefonnummer.

Der gælder først-til-mølle princippet til at deltage i et Masteteam, så vent ikke!