Kom ud og sejl onsdagsmatch i den nye cruising klasse
- Fik du også sejlet alt for lidt sidste år?
- Kom ud at sejle med andre omkring dig, selv om vejret viser tænder. Det giver tryghed og erfaring.
- Har du lyst til at få lidt mere klub fællesskab, uden at det absolut behøver at handle om kapsejlads?
- Har du haft lyst til at snuse lidt banesejlads, men ikke lyst til at deltage i tætte starter?
Så kan vi nu tilbyde dig at sejle onsdags cruise på kapsejladsbanen med blød start kl.19.15 (GPS-tid) 15 minutter efter de hidsige kapsejlere. Du vil sejle på samme bane med start og mål, men uden måltal og præmietid. Læs mere på kapsejlads siden.
Tilmeld dig til som cruiser – du sejler med nationalflag, og behøver ikke at have gyldigt målebrev. Men vi kræver en gyldig ansvarsforsikring.
Ved møde med kapsejlende både overholdes søvejsreglerne på samme måde, som hvis en tursejler sejler gennem et kapsejladsfelt. Men anbefalingen er at holde god afstand til kapsejlerne. Der SKAL startes i nærheden af dommerbåden, idet der er mulighed (risiko) for at kapsejlende både er i færd med at runde startlinje bøjen i den modsatte ende.
Kapsejlerne opfordres til at udvise fleksibilitet overfor ny-banesejlerne, idet det er alles interesse at få flere medlemmer på vandet.
Præmierne er forbeholdt kapsejlerne, til gængæld sejler du i cruising klassen med for halv pris.
Håber vi ses på vandet og i klubhuset bagefter – til hyggelig fælles spisning af forud bestilte sandwich og en gratis øl.
Hilsen fra kapsejlads udvalget