Vedbæk Sejlklubs Turudvalg inviterer til arrangementet
"Prøv flere både" søndag den 11/5
"Prøv flere både" søndag den 11/5
- Har du lyst til at lære flere sejlere at kende i Vedbæk Sejlklub?
- Har du en båd - men er du også nysgerrig på at prøve andre både?
- Har du ikke en båd - men lyst til at komme på havet alligevel?
Kan du svare "Ja" til et eller flere af ovenstående spørgsmål, så er "Prøv flere både" noget for dig!
Det foregår søndag d. 11/5 fra klokken 09:00 til ca. 17:00.
Vi mødes i klubhuset, hvor sejlklubben er vært med kaffe og morgenbrød.
Herpå fordeler vi os i et passende antal både og sejler en formiddagstur.
Så indtages en let frokost i klubhuset.
Efter frokost fordeler vi os på ny - i nogle andre både - og sejler en eftermiddagstur.
Efter afrigning mødes vi i klubhuset til mole-øl eller -sodavand.
Tilmelding senest d. 7/5 pr. mail til Jeppe Havelund, jeppe@havelund.dk
Tilmelding er bindende, bl.a. fordi klubben sørger for morgenbord og frokost.
Skriv i mailen:
- Hvem der kommer.
- Om du/I har en båd med (angiv gerne bådtype og gastekapacitet).
Det skal understreges, at det ikke er en betingelse for deltagelse, at man "medbringer" en båd (men nogle skal der jo til).
Som udgangspunkt medbringer man egen redningsvest.
Vi glæder os til at se dig.
Mvh Turudvalget