Turudvalget inviterer på hyggelig fællestur til Helsingør lørdag d. 24.maj.
Flotille sejlads til Helsingør. Vi besøger det gamle historiske fyrskib “Gedser Rev”, besøger et spændende værksted for træskibe og spiser fælles middag ved langborde inden vi evt. sejler retur.
Program:
Vi mødes i klubhuset - sejlklubben er vært med kaffe og morgenbrød kl. 9:00.
Herefter sejler vi til Helsingør og lægger til i lystbådehavnen eller måske i det store bassin foran Kulturværftet (det er ikke endelig afklaret).
Tag gerne egen frokost/madpakke med til turen til Helsingør. Når vi alle har lagt til i havnen går vi om bord på det gamle fyrskib ”Gedser Rev” – som er fra 1895 og har en enestående historie bag sig. Herefter besøger vi Hal16, et spændende værksted hvor gamle træskibe istandsættes.
Ved 18 tiden spiser vi fælles middag ved langborde.
Retur sejlads til Vedbæk ca. kl. 20.00 og ankomst til Vedbæk ca. kl. 23. Der er selvfølgelig også mulighed for at man kan blive liggende til dagen efter, som man nu selv synes.
Det bliver en hyggelig tur, hvor du også kan møde nye spændende VS sejlere at kende.
Tilmelding senest d. 21/5
Link: https://vs-kapsejladser.nemtilmeld.dk/49/
Tilmelding er bindende, bl.a. fordi klubben betaler for morgenmaden.
Vi glæder os til at se dig
Vedbæk Sejlklub Turudvalg